HP Premium

Mobiliteten og 2-i-1 revolutionen

Mobiliteten og 2-i-1 revolutionen

Velkommen til den moderne arbejdsplads, hvor flere medarbejdere er mobile og har adgang til deres værktøjer og data overalt. Efter den mobile omvæltning, tegner det lige nu til en 2-i-1 revolution.

Går vi nogle årtier tilbage, sad mange medarbejdere i danske virksomheder stadig i cellekontorer, enten hver for sig eller sammen med kolleger. Telefonen havde et stik i væggen, og det samme havde computeren. Man var produktiv ved sit skrivebord og tog notater på papir under møder og ude hos kunden.

Storrumskontorer og teamarbejde har mange steder udfordret den gamle struktur. Nogle sidder stadig ved faste pladser, men flere end tidligere bevæger sig rundt og skal have mobil adgang til internet og data. Måske er du selv en af de mobile? Så har du sikkert også bemærket den 2-i-1- revolution, der er i gang.

Den næste bølge af mobil frihed

Kravet om mobilitet og løbende omstilling gav medvind til de bærbare computere og til smartphones og tablets. Med telefoner, tablets og notebooks kunne medarbejderne være effektive og produktive hvor som helst, hvad enten man var på kontoret, hjemme eller til kundemøde.

Mobilitet er måske ikke et krav for alle typer ansatte, men for mange er det kommet for at blive. Og de gider ikke længere bruge en hel stribe af enheder eller gå på kompromis med hastighed og funktionalitet. Det er derfor 2-i-1 enheder er den næste bølge.

Den teknologiske udvikling med mere energieffektive chipsæt og Windows 10 med touch har sparket en hel serie af nye, professionelle 2-i-1 maskiner på markedet, som er godt på vej til at vende op og ned på arbejdsvanerne. For nu kan man nøjes med færre enheder.

Én enhed til alle typer opgaver

Du kender det sikkert: Det er nemt at tjekke beskeder på mobilen, at se websider på en tablet og arbejde på en bærbar pc. Det er til gengæld svært at ordne andre opgaver på de tre typer enheder. De befinder sig i hver deres kategori. Sådan er det ikke med 2-i-1 enheder.

Den nye generation af 2-i-1 enheder kan foldes helt rundt og sammen til en tablet, eller også kan tastaturet klikkes af. I dag kan de designes så slanke og lette, at man får både en fuldt kapabel pc og en praktisk tablet i én og samme enhed. Performance er der rigeligt af, og batterilevetiden er også blevet længere og længere.

HP Elite X2 – noget for dig?

Den nye 2-i-1 enhed HP Elite X2 er et godt eksempel på, hvor enkelt det bliver at være produktiv og kreativ i fremtiden. Den vejer kun 820 gram, men er en højt ydende Windows-pc med masser af tilslutningsmuligheder. Medarbejderen kan klikke tastaturet af og på og på den måde tilpasse værktøjet til opgaven. Elite X2 kan også sluttes til en ekstern skærm, så den erstatter en tablet, en bærbar og en stationær.

Men hvad siger du? Kan en 2-i-1 enhed som HP Elite X2 opfylde alle dine ønsker om et professionelt arbejdsredskab? Eller foretrækker du i stedet en stationær pc eller en traditionel notebook? Vi kalder det en 2-i-1 revolution, fordi det er en klar tendens i markedet, men det er også et vadested, hvor det kan være svært at vælge.

Henrik Johansson

- Area Category Manager Commercial notebooks, HP

Vi vil gerne høre din mening!

Tror du på 2-i-1 revolutionen? Er de nye fleksible enheder allerede nu ved at være en erstatning for traditionelle notebooks, som vi har kendt indtil nu? Og hvordan ser du dem passe ind i fremtidens kontor? Skriv din kommentar her