Instituttet for Fremtidsforskning

Tænk mobilitet ind i din strategi for arbejdspladsen

Tænk mobilitet ind i din strategi for arbejdspladsen

Mobilitet på arbejdspladsen er ikke længere et buzzword. Smartphones, tablets, og bærebare computere understøttes af hurtigere og bedre mobile bredbåndsforbindelser og Cloud-løsninger. Dette har ændret måden vi arbejder og samarbejder på. På en gennemsnitlig arbejdsplads er mindre end 50% af skrivebordspladser besat – på trods af, at vi alle sammen går og tror, at vi er meget mere ved vores skriveborde end vi faktisk er.

Mobil- og Cloud-teknologier flytter og udvider organisationers fysiske grænser og fører til markant omstrukturering af mange typer virksomheder. Cloud-teknologier vil ligeledes nedbryde barrierer både internt og imellem organisationer. Al data vil potentielt kunne tilgås alle steder fra og på alle mulige internetopkoblede enheder. En arbejdsplads vil i fremtiden i stigende grad betragtes som et netværk af mennesker snarere end et fast fysisk sted. Dette gør selve arbejdet mere mobilt og fleksibelt.

Den nye, mobile arbejdsverden kræver, at arbejdsgivere gentænker deres strategi for selve arbejdspladsen. Dette må gøre for at tiltrække og fastholde medarbejdere, men også for at sikre, at arbejdsmiljøet (både det fysiske og det digitale) på samme tid fremmer kreativitet og produktivitet og danner en stærk organisatorisk kultur. Et sådan fokus kan ifølge undersøgelser fra Storbritannien bidrage til bundlinjen.

Dette blogindlæg i er det første i en serie, der skal hjælpe læseren af bloggen med at navigere i fremtidens arbejde og de krav, der vil blive stillet til fremtidens organisationer, medarbejdere, de steder hvor arbejdet udføreres (lige meget om det er på eller udenfor kontoret) og de teknologier vi anvender.

I en række undersøgelser som Instituttet for Fremtidsforskning har udført i Danmark og internationalt i samarbejdet med blandt andre HP , og ISS, kan man rolig sige, at der ikke er nogen ”one size fits all” strategi. Alligevel kan der fremhæves en række faktorer, som skal tænkes ind i udarbejdelsen af en strategi.

Disse faktorer vender vi tilbage i gennem serien, men humlen i alle processer er et fokus på medarbejdere og identificering af hvordan medarbejderen kan understøttes i bedst at kunne løse sine arbejdsopgaver – det vil sige, hvilke nødvendige værktøjer, teknologier og forskelligartede workspaces, der kræves.

For at gøre dette må en virksomhed forstå hvordan deres medarbejdere arbejder, og forstå hvad der skal til for at understøtte udførelsen af deres arbejdsopgaver. Nogen medarbejdere arbejder primært fra deres skriveborde, andre vandrer fra internt møde til internt møde, nogle er konstant på farten og andre igen arbejder hjemmefra.

Fremtidens arbejde og arbejdsplads kræver en strategi, der tager højde for både det fysiske og det digitale. Mobilitet faciliteret af mobile enheder, Cloud-løsninger og krav om fleksibilitet fra medarbejdere, gør, at det digitale arbejdsmiljø (alt, der ikke foregår på det fysiske kontor) fylder mere og mere. Det er derfor på høje tid, at virksomheder og organisationer udvikler og nytænker klare strategier for hvordan og hvor vi arbejder bedst. I de kommende uger kan du læse eksempler på hvordan dette gøres i virkeligheden!

Jeffrey Scott Saunders

- Direktør, Fremtidsarbejde og arbejdspladser, Instituttet for Fremtidsforskning

Vi vil gerne høre din mening!

Samtidigt opfordrer vi også til, at du deltager i debatten, og kommer med dit besyv på udviklingen, og på hvordan din virksomhed går fremtiden i møde?