HP

Mobilitet

Mobile virksomheder holder bedre fast i medarbejderne

Tilfredse medarbejdere bliver, hvor de er. Det er næppe en særlig opsigtsvækkende kendsgerning. Men en række nye undersøgelser viser, at det netop er muligheden for et mobilt arbejdsliv, der styrker ansattes loyalitet til deres arbejdsgiver.

Der var engang. Sådan begynder alle historier, der handler om noget, som engang var, men ikke længere er. I løbet af de seneste par år er traditionelle kontorlandskaber blevet skrevet ind i den fortælleramme. For der var nemlig engang, hvor stort set alle arbejdspladser var opbygget efter den samme fastlåste skabelon.

En eller anden slags cubicle til de menige medarbejdere og enkeltmandskontorer til lederne. Stationære computere og fastnettelefoner som alle har været lænket til, hvis de ville have noget fra hånden. En printer kørte uafbrudt, for hvis informationer skulle med til mødet, måtte de ankomme på tryk.

Sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke lang tid endnu. Revolutionens vinde blæser over alverdens arbejdspladser, og den står i mobilitetens tegn. Mange virksomheder er allerede igang.

»Mobilitet handler om at kunne være produktiv og arbejde med sine arbejdsopgaver, når den enkelte medarbejder ønsker det. Om det er på kontoret, et hjemmekontor eller på en ferie i Spanien. Mobiliteten handler om at have de samme tilgange og de samme muligheder for at arbejde. Uanset hvor man er,« siger Andreas Thorsteinsen.

Han arbejder hos HP og er specialist i mobility. Meget af Andreas Thorsteinsens tid går med at undersøge det potentiale, der gemmer sig i den mobile arbejdsplads, og hvilket udstyr og software virksomhederne skal bruge for at understøtte mobiliteten.

Ingen spildtid

Ifølge Andreas Thorsteinsen er den helt store fidus ved mobiliteten, at det enkelte arbejdsliv bliver langt mere fleksibelt. Hele den præmis med, at man skal hen til sit bord, før arbejdet kan begynde, ryger ud af vinduet.

»I det mobile arbejdsliv er vi ikke så stationære. Der er alle mulige steder, som vi kan arbejde fra. Toget, caféen eller udendørs, hvis vejret er godt. Der er ikke den der maskine, som står henne på kontoret, hvor vi absolut skal hen. Vi har værktøjerne med os til enhver tid, og det giver i princippet en rigtigt stor frihed,« siger Andreas Thorsteinsen.

Mere loyale medarbejdere

Man kunne foranlediges til at overveje, om mobilitet mest af alt er en sweet deal for virksomhederne. Når ansatte er i stand til at arbejde uanset, hvor de befinder sig, kan arbejdsgiveren, med en vis rimelighed, håbe på, at den enkelte kan nå meget mere. Og det er heller ikke helt ved siden af, forklarer Andreas Thorsteinsen. Undersøgelser viser, at produktiviteten stiger i takt med, at virksomheder gør deres arbejdsgange mere mobile.

Men det er ikke kun virksomhederne, der klapper i hænderne, understreger eksperten. Produktiviteten stiger, når en virksomhed bliver mere mobil, men det samme gør en blød værdi som kreativitet. Og det er ikke alt. For ifølge Andreas Thorsteinsen har mobile virksomheder mere loyale medarbejdere end de konkurrenter, der holder fast i bedagede stationære kontorlandskaber.

»Undersøgelser viser, at medarbejdernes samlede tilfredshed stiger betragteligt, og det samme gør deres loyalitet overfor arbejdspladsen. Det er jo spændende og en vigtig detalje for virksomheder at forstå. Jeg tror helt enkelt, det handler om, at medarbejderne får frihed til at bestemme over deres eget arbejdsliv. De kan arbejde, hvor de vil, og mange føler simpelthen, at de arbejder bedre, når de har mulighed for at forlade den faste plads inde på kontoret,« siger Andreas Thorsteinsen.

Det der med at styrke medarbejdernes loyalitet kan vise sig at være en afgørende egenskab. I takt med at de såkaldte millennials indtræder arbejdsmarkedet, vil det blive mere almindeligt, at virksomheder oplever stor udskiftning blandt medarbejderne. Alle tendenser peger nemlig på, at millennials skifter arbejde mere hyppigt end tidligere generationer.

Det kan jo være udmærket, men for virksomhederne bliver det en stor udfordring at finde nye, kvalificerede medarbejdere og efterfølgende oplære dem. De virksomheder, som er i stand til at fastholde en nogenlunde procentdel af deres stab, vil være godt stillet sammenlignet med deres konkurrenter.

Det rette udstyr

Før virksomheder kan begynde at arbejde mobilt, bliver de nødt til anskaffe det rigtige udstyr og software. Engang var forestillingen om det mobile arbejdsliv bundet op på den hellige treenighed af mobiltelefon, tablet og bærbar computer. Men ifølge Andreas Thorsteinsen bliver det næste stadie at sænke antallet af maskiner.

»De tre enheder er jo den traditionelle måde at tænke mobilitet på. Udfordringen er, at du til enhver tid skal have alle tre med dig. De skal alle have forskellige passwords, sikkerhedsløsninger, opladere og meget mere. Det kræver en hel del administration. Vores vision for mobilitet er én enhed og ét system. Oplevelsen af at have flere enheder til rådighed, men samlet på en enkelt enhed,« siger Andreas Thorsteinsen, specialist i mobilitet hos HP.

Nyeste skud på stammen fra computergiganten er derfor den såkaldte EliteBook x360. Den udmærker sig ved at være verdens tyndeste konvertible pc og har fem betjeningstilstande samt batteritid på over 16 timer til rådighed. Samtidig er EliteBook x360 udstyret med de sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige for, at virksomheder med tryghed kan lade deres ansatte arbejde med en høj grad af it-sikkerhed, hvor end det passer dem.

Thomas Persson

- Administrerende direktør, HP Inc Denmark

Vi vil gerne høre din mening!

Tror du på 2-i-1 revolutionen? Er de nye fleksible enheder allerede nu ved at være en erstatning for traditionelle notebooks, som vi har kendt indtil nu? Og hvordan ser du dem passe ind i fremtidens kontor? Skriv din kommentar her.